Meffert's Gear Shift er en terning der ligner en gear cube i 2x2 version, men det er det ikke. Selve stykkerne bevæger sig ikke i forhold til hinanden, men drejer rundt på stedet. På grund af gearingen, drejer stykkerne hurtigere eller langsommere i forhold til hinanden. Man kan trække den fra hinanden ved midten, og dreje hver af halvdelene individuelt. Rotation er ret glat, med en lidt klikkende fornemmelse. Terningen er sjov at løse, og en udfordring hvis man vil prøve at regne det ud selv. Gear Shift er designet af Oskar van Deventer, baseret på en idé af Bram Cohen.
Størrelse: 6,1 x 6,1 x 6,1 cm.